| abstract
| - Paragraf 119 var et stærkt politisk københavnsk punkband, der spillede indenfor genrene Anarko, hardcore og Crust. Bandet var et decideret Ungdomshus-band, med øvelokale på kvisten i det hedengangne hus på Jagtvej 69. Bandnavnet er opkaldt efter Straffelovens § 119 - "Vold mod tjenestemand i funktion". Gruppens tekster ligger politisk på den yderste venstrefløj. Bandets plader blev bl.a. udgivet på det danske punk-label Kick'n'Punch. Paragraf 119 opstod i den danske punks 2. gyldne periode, der skød afsted med et væld af nye bands i slutningen af 1990'erne og varede til ca. 2008 (året efter lukningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, som var det sted den københavske punk levede videre efter dens oprindelige bølge og første gyldne og samtidige periode ebbede ud i ca. 1983/84). "Paragraffen", som Paragraf 119 blev kaldt i undergrundsmiljøet, var et centralt band på Ungdomshusets punkscene og bandets tekster indkapsler de tematikker, der var omkring huset og dets brugere, i husets næsten sidste lukningstruede leveår, samt den dynamik der var omkring det, at være aktiv i det såkaldte "autonome" aktivistiske miljø. Musikstilen er en super-energisk og tempomæssigt ekstremt opskuet version af punkrock-genren, der befinder sig et sted mellem genrene Hardcore og Crust punk - men også et enkelt oi!-punk nummer sniger sig ind (sangen "Problembørn"). Tekstmæssigt befinder gruppen sig indenfor genren Anarko-punk. Gruppens lyd er skarpere, mere aggresiv og hårdere, end man kender den fra de mere traditionelle punk-lydbilleder. Den super hurtige og aggressive måde sangene bliver spillet på i Paragraf 119 stemmer stilmæssigt og formidlingsmæssigt godt overens med de hårdt samfundskritiske og meget bramfrie tekster. Musikken afspejler den følelse bandmedlemmerne havde af, at være en del af "Ungdomshus-bevægelsen" - som ofte inkluderede desperationsfølelser, afmagt, misforståelse, vrede, omgivelserne uforståendhed, ligegylddighed og ansvarsfralæggelse overfor dem, som en del af en ungdomsgeneration, den øvrige ungdomsgenerations passivitet overfor uretfærdigheder begået af samfundet helt generelt, mediernes ligegyldighed eller dæmonisering af deres persontype og initiativer/aktiviteter, samfundets ensretning og racistiske kurs m.m. som udtrykt i bandets tekster. Vokalmæssigt er stort set samtlige af bandets numre en duet mellem den kvindelige og den mandelige forsanger, der skiftevis synger en tekstlinie. Begge forsangere synger i sangstilen "growl", som er en kraftigt forvrænget brug af stemmen. Skiftet mellem de to forsangere fra tekstlinie til tekstllinie gør, at bandet kan opretholde et konstant ekstremt ekspressivt vokalt udtryk. Duet stilen er ligeledes det, der adskiller Paragraf 119 fra andre danske, og for så vidt også udenlandske punkbands i dets samtid, og giver bandet et unikt og særegent genkendeligt udtryk. Det faktum at bandet udelukkende synger på dansk, er også med til, at forstærke dets gennemslagskraft - da afkodningen og forståelsen af teksterne er umiddelbar og ligetil - og forholdsvis kuriøst, har det ikke forhindret gruppen i, også at få et større internationalt, selvfølgelig underforstået subkulturelt, publikum - specielt Tyskland var glade for Paragraf 119, hvorfor flere special-udgivelser med bandet udkom der. Numrene har som oftest en varighed på 1 1/2 - 2 1/2 minut, som er en velkendt længde indenfor punkgenren fra bands som f.eks. Ramones (der er én af genrens oprindelige ophavsmænd). Teksterne, der alle synges på dansk, udtrykker i de mest ekspressive numre Paragraf 119's skuffelse og indignation over samfundets manglende forståelse overfor og anerkendelse af værdierne i det autonome aktivistiske miljø (det anti-fascistiske, anti-racistiske, anti-sexistiske element, opmærksomheden overfor dyrs rettigheder, der i aktivist miljøet ofte sidestilles med menneskers, hvorfor folk her i mange tilfælde er veganere etc.) og quote-unquote "systements" brug af, hvad Paragraf 119 betegner som politivold, samt bandets følelse af tab af grundlæggende rettigheder i politiets hænder - og deres oplevelse af, at være retsløse i hænderne på dem, der skal håndhæve lovene: (Citat fra sangen "Intet Glemt, Intet Tilgivet". *Dræbt i betydningen, så disillutioneret eller i så angstfyldt tilstand, at vedkommende har været nødt til at forlade det aktivistiske miljø). Og... (Citat fra sangen "Monopol På Vold" - og et eksempel på, at de følte sig ladt i stikken af deres passive med-danskere.) Herudover behandles, rent tekstmæssigt, bandets utilfredshed over den måde det danske samfund har udviklet sig på under den borgerlige Fogh-regering (2001-2009), som iflg. Paragraf 119 er blevet mere racistisk og intolerant - og den "modkultur" de selv repræsenterer. Og deres formodning om og utilfredshed med, at blive registreret hos PET (Politiets Efterretningstjeneste) som medlemmer af hvad man kunne betegne som den yderste venstrefløj. Herudover deres afstandstagen til multinationale virksomheder pga. af disses udnyttelse af resourcer og mennesker (sangen "De Multinationale"). Deres utilfredshed med at stadig spiselige fødevarer smides ud (sangen "Containerraid") og med-danskernes udtalte "lykkepille"-medicinering: (Sangen "Middelklassejunkie"). ...og gruppens utilfredshed med danskernes fascination af kongehuset: (Citat fra sangen "Brænd Amalienborg"). Også deres utilfredshed med journalisterne, der ikke refererer begivenheder angående Ungdomshuset sandfærdigt (sangen "Intet Glemt, Intet Tilgivet"). Og utilfredsheden med den del af ungdommen, der tilsynelandende lader stå til og opsluges af populærkulturen og ikke stiller sig kritisk overfor og stiller spørgsmål til hvad, der foregår i deres samtid (nummeret "Popkultur"): Numrene inkluderer sporadisk div. samples (lydstumper fra andre kilder) - f.eks. i sangen "Hellig krig på Jagtvej", hvor den senere hen stærkt medie-omdiskuterede kristne frikirke Faderhusets talsmand Ruth Evensen (hvis menighed købte og ultimativt rev Ungdomshuset ned) udtaler: og gruppens tekstmæssige svar til dette i samme sang er: Paragraf 119 spillede koncerter med andre markante danske punkbands på slut-90'ernes / start 2000'ernes punkscene som bl.a. Gorilla Angreb, Guddommelig Galskab, No Hope For The Kids, Uro, Slave, Sygdom, Lokum, Aktiv Dødshjælp, Hul, Incontrollados, Intoxicated Bugs, Ballroom Bozos, Snipers og Jimmy Justice samt en lang række udenlandske punkbands. Paragraf 119 spillede mest hyppigt i Ungdomshuset, men også eksempelvis i "Den Grå Hal". Bandet spillede ligeledes i udlandet, bl.a. i det "besatte" hus "Rote Flora" i Hamborg og til Kulturschock-Festival'en i Berlin (Hellersdorf). Information om bandet er generelt ret svært at opdrive på nettet, hvorfor bandet kan have, og formentlig har, turneret langt mere end, der gives udtryk for i ovenstående. Man kan med en hvis, selvfølgelig subjektiv, ret sige, at Paragraf 119's musik opfordrer til tumult og udenomsparlamentarisk aktivistisk aktivitet i kraft af bandets ekspressive dynamiske formidling af vrede i tekst og musik. Vreden er dog en grundsten i det meste musik indenfor punkgenren, og musikken kan også i sig selv, være med til at give afløb for den lyttendes ellers uforløste frustration. På mange måder opsummerer Paragraf 119 det, som ungdomshusets brugere har stået for siden husets oprettelse i 1982 og helt til afviklingen i 2007 - gruppen koger i deres tekster "Ungdomshus-ånden" ned til det essensielle ekstrat, hvilket sikkert også er en medvirkende årsag til gruppens succes hos lyttere og modtagere - og de kan i en historisk kontekst tekstmæssigt læses som en slags kompendium over hvilke tematikker, der rørte sig i det politisk omblæste hus på Jagtvejen 69 i perioden 1982-2007. Paragraf 119 blev opløst i 2003. Medlemmmer af Paragraf 119 var i 2004 med til at danne punkbandet Skarpretter.
|
![[RDF Data]](/fct/images/sw-rdf-blue.png)